|
Forside Profil Nyheder Briller Kontakt
|
||||||
|
Den teknologiske udvikling går stærkt, også indenfor udviklingen af nye kontaktlinser og kontaktlinsematerialer. I dag er det muligt at tilpasse næsten alle, der ønsker kontaktlinser, med lige netop den type, der passer til deres behov både til dagligt brug og til døgnbrug. I Clinic C har vi over 25 års erfaring i tilpasning af alle typer bløde og hårde kontaktlinser, som giver en sikkerhed i at nå det optimale resultat. ![]() Bløde kontaktlinser fremstilles i en mængde varianter, til dagbrug, månedsbrug eller ½ års - brug, afhængig af øjets facon. Nogle behøver en linse med bygningsfejl, hvis synet ikke er godt med en almindelig enstyrke linse. Nogle personer vil gerne kunne have linserne på også om natten, og mange har da også fået tilpasset linser til dette gennem flere år, uden problemer. I dag har man udviklet linsetyper, der er 5 gange så iltgennemtrængelige som tidligere linsetyper og som skiftes hver måned. Bløde kontaktlinser med læsestyrke fremstilles også til personer, der ikke mere kan læse med deres almindelige kontaktlinser. Disse fås i flere varianter, og vi har specialiseret os i at tilpasse netop disse typer linser både som bløde og hårde kontaktlinser. Hårde kontaktlinser anvendes mere og mere, og er meget velegnede til personer med bygningsfejl, skæv hornhinde, eller efter en hornhinde-transplantation. Der kræves stor erfaring i at tilpasse hårde kontaktlinser til specielle skævheder i hornhinden, så de føles behagelige. ![]() Udviklingen af nærsynethed er noget alle nærsynede kender. Når det først er begyndt, varer det længe inden det stopper igen. Vi arbejder meget med at søge at undgå at nærsynetheden bliver større og større, og til dette anvender vi bl.a. hårde kontaktlinser med forskellige tilpasningsfilosofier. Succesprocenten ligger omkring 75 % i at stoppe udviklingen af nærsynethed med kontaktlinserne. Ring eller kom ind og hør nærmere om dine muligheder for at bruge kontaktlinser - især hvis du har prøvet tidligere uden succes.
ORTHO - K Nærsynede kan nu opnå normalt syn uden brug af briller eller kontaktlinser. "Sov med linser og tag dem ud om dagen".
Denne udfladning af hornhinden kan også opnås uden operation, ved hjælp af speciel-fremstillede kontaktlinser.
Både børn og voksne kan anvende denne nye procedure til at kontrollere nærsynetheden ved at mindske eller helt stoppe udviklingen af øjets længde, så man ikke bliver mere og mere nærsynet hvert år.
|